U6 og U7 løb ind på banen til U21 Landskamp på Aalborg Stadion

Større fodboldoplevelse får man næppe som 6-7 årig fodboldspiller. DBU inviterede vores U6 og U7 piger og drenge til at løbe med ind på banen ifbm U21 landskampen mellem Danmark og Rumænien. Ud over den store oplevelse med at løbe ind med spillerne var der også underholdning med ansigtsmaling inden kampen og mulighed for at samle autografer fra spillerne efter kampen. At de danske vikinger også vandt dagens kamp med 3-1 og spillede flot fodbold var bare prikken over i'et i en god fodboldoplevelse.