Første Standerhejsning 2017

Lørdag d 28.januar var der traditionen tro første standerhejsning i Jetsmark IF for U13-U15 i ungdom og kl 13 for de ældste ungdomsrækker samt Senior. Grundet arrangerede træningskampe var der ikke mange fremmødte til den første Standerhejsning, men det blev klart overgået til Seniorernes Standerhejsning, hvor omkring 70 spillere var mødt op til en let gang træning efterfulgt af hjemmelavet suppe og hygge i klubbens cafeteria.
Formand Bøje Lundtoft bød velkommen i det dejlige forårsvejr med ønske om en god og udviklende sæson for alle og klare mål om at forblive i 2. division for seniorerne og gerne oprykning til både Serie 1 og Serie 5 herrer. Klubben forventer desuden at have et Serie 6 hold tilmeldt i forårs sæsonen.