FIRE U10 SPILLERE OG EEN U12 SPILLER FRA JETSMARK IF UDTAGET TIL DBU TOPCENTER

FIRE U10 SPILLERE OG EEN U12 SPILLER FRA JETSMARK IF UDTAGET TIL DBU TOPCENTER
Af Augustin Akena
AaB, Hjørring I.F. og Hobro I.K. er i forbindelse med topcenter-projektet hos DBU gået sammen om Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde (FNF), hvor de tre klubber samarbejder om talentudvikling for drengespillere fra U/10 til U/12.
Med topcentrene får udvalgte spillere fra partnerklubber af (FNF) Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde mulighed for hver uge at blive trænet på et topcenter i AaB, Hjørring I.F. og Hobro I.K.
Jetsmark IF har fået fire U10 spillere udtaget til at træne med i topcenteret i Aalborg fra uge 43. Jetsmark IF, Aalborg KFUM og Aalborg Freja er de klubber med flest spillere udtaget til forløbet, og dette viser hvor stort et arbejde der bliver gjort ift. talentar-bejde i disse klubber.
Ifølge JIF/JFC’s Talentkoordinator, Anders Esholm Jensen, kommer udtagelsen ikke som nogen overraskelse, da der bliver gjort en del arbejde for de unge fodboldglæde børn i Jetsmark IF.
- Vi er utrolige stolte af de fire drenge som er blevet udtaget til FNF Topcenter Aalborg. Det kommer ikke af sig selv, det kommer af et langt og godt stykke arbejde på træningsbanen. Det kommer selvfølgelig også af selvtræning, for ellers kommer man ikke så langt, selvtræning har en stor andel i fodboldudvikling af den enkelte spiller. I børnefodbolden træner vi to-tre gange om ugen, og ligeså meget kan man træne hver dag alene hjemme i haven.
Ligeledes nævner Anders at klubben har sat gang i et projekt, der hedder ”Fodbold For Livet”, som er et skriv med holdninger, handlinger og inspiration til klubbens børnetrænere.
- Det er et spændende projekt som vi har haft gang i siden sidste sommer, og det begynder at bære frugt allerede nu. Det er et redskab vores børnetrænere kan bruge i den daglige træning – bl.a. med træningsøvelser som er relevante for den enkelte årgang fra U6 til U12.
FNF har til formål at udvikle unge fodboldtalenter i Nordjylland. Det glæder Anders at se spillere fra klubben blive en del af projek-tet.
- FNF er et nyt projekt som er startet her i 2018, og det er dejligt at blive repræsenteret af 4 spillere i U10 årgangen, vi har i forvejen en spiller som repræsenter U12. Det bliver spændende at se næste år, når det er den nuværende U9 årgang der skal sluses ind i FNF, om der flere nye fra Jetsmark IF der kommer med, afslutter en tilfreds Talentkoordinator i JIF/JFC, Anders Esholm Jensen.
Følgende spillere er blevet udtaget fra Jetsmark IF U10: Oskar Holmbech, Johan Neve, Dakwas Khaled og Mikkel Bach Zinck. Fra U12 er det målmanden, Jakob Christensen.
Der er i alt blevet udtaget 24 U10 spillere til Topcenter Aalborg fra de nærliggende partnerklubber. Alle spillere er sikret et forløb på minimum 1 år.