Menu

Jetsmark IF - Specifiktræning U10-U12

Jetsmark IF – Specifiktræning U10 - U12

Alle spillere i U10-U12 årgangene tilbydes træning til udvikling af den enkelte spiller på alle niveauer.

Træningen er individuel tilpasset og det understreges at det er et tilbud for alle spillerne i årgangene – i hele Jammerbugt Kommune.

Datoplan for foråret 2017 er følgende: 
Træner: Talenttræner Anders E Jensen
Hjælpetræner: Anders E Jensen
Træningstid:  kl. 17.00-18.30 på Bane 5 i Jetsmark

Formål
Formålet med den ekstra tekniske træning i Jetsmark IF er at styrke den enkelte spillers individuelle tekniske færdigheder, og ud fra 25 – 50 – 25% reglen om at spillere skal trænes og udvikles ved 25% under niveau, 50% i niveau og 25% over niveau. Denne træning tages udgangspunkt i de sidste 25%, hvor spilleren skal udfordres – og gerne over niveau. Vi vil skabe et miljø, hvor spillerne stimulerer lysten til at blive endnu dygtigere og hele tiden søger at forbedre detaljen.

I træningen vil der blive lagt vægt på spillernes individuelle tekniske udvikling af færdigheder bl.a.:
•  Spark & afleveringer
•  1. berøring
•  Dribling & finter
•  Vendinger
•  Boldkontrol/footwork
•  Afslutninger

Derudover vil der også blive gået i dybden med individuelle taktiske ting i 1v1 og 2v1 situationer.

Kontakt: Spillere fra hele Jammerbugt Kommune er velkommen til at deltage, kontakt talentkoordinator Anders E Jensen, mobil 20 63 93 17.

Træningen er for alle spillere som har lyst til en ekstra træning – dog skal træningerne med egen årgang altid prioriteres først. Vi forventer at de spillere der møder op er parate til at høre efter og kan fokusere på øvelserne. 

 

Selvtræning for ungdomsspillerne

- en rigtig god idé. Træning gør spillere gode, men selvtræning gør spillere unikke.

Alle spillere på den internationale fodboldscene, Eriksen, Messi, Ronaldo og alle de andrevar ikke blevet så dygtige, hvis de som ungdomsspillere blot trænede 3 gange om ugen. Nøglen til succes ligger faktisk mer eller mindre hos den enkelte spiller selv i form af øget grad af målrettet selvtræning. Selvtræning er ofte stærkt undervurderet, men med blot 4 timers selvtræning om ugen fordobler spilleren den samlede træning.

Selvtræning kan gøres både alene eller med sine venner. Med selvtræninger alene kan man forbedre sit tekniske niveau, med hensyn til boldkontrol, dribling, finter og meget andet. Er man en gruppe, kan man også træne pasning/modtagning og 1 mod 1.

 Til at give inspiration er her nogle links, som er fundet på YouTube (Coerver-træning mm). Så kære spillere - god fornøjelse i haverne og på sportspladserne-

Vendinger / Inderside cut
http://www.youtube.com/watch?v=yLmp9dxklgI

Vendinger / Yderside cut
http://www.youtube.com/watch?v=82yNVKpp6NA&feature=related

 Vendinger / Dobbel inder/yderside cut
http://www.youtube.com/watch?v=MhI_1tPhhH0&feature=related

Vendinger / Rulle cut
http://www.youtube.com/watch?v=V2IyzoSIs8k&feature=related

Footwork / Rigtig god video som kan forbedre boldkontrollen
http://www.youtube.com/watch?v=6hr4SwdkrFA

Footwork / Tricks
http://www.youtube.com/watch?v=bBZevpESsjI

Selvtræning / 6 årig dreng der viser hvad selvtræning kan føre til
http://www.youtube.com/watch?v=VpMIWTKftc4&feature=related

Luk