Jammerbugt Træningssamarbejde
Jammerbugt FC søger gennem åbent samarbejde at skabe et kvalitetsløft i vores klubber i Jammerbugt Kommune og dermed skabe et fundament og bedre forudsætningen for et styrket talentarbejde i klubberne i Jammerbugt. Gennem samarbejdet ønskes at etablere netværk klubberne imellem med henblik på både spiller og træner udvikling.
Mål for Jammerbugt træningssamarbejdet:
- At samle kommunens dygtigste U12 og U13 spillere til ekstra træninger.
- At inspirere spillerne til at dygtiggøre og udvikle sig.
- At give ungdomstrænere ny inspiration til deres træningsgerning ude i klubberne.
- At give klubberne mulighed for at fastholde flere spillere i klubberne.
- At sikre god og konstruktiv kommunikation med klubberne
- At skabe rammerne for og sikre kendskab til at Jammerbugt FC er hele kommunens hold
- At give talenter i Jammerbugt bedst mulige vilkår for at spille lokal elitefodbold
Datoplan for træningssamarbejdet fremgår af siden Specifiktræning U10-U12
Vi tilbyder både bredde og elitefodbold i disse årgange i Jetsmark IF. I U12-U13 årgangene arbejder vi i Jetsmark IF i Jammerbugt samarbejdet, som er drevet af Jammerbugt FC og dækker alle klubber i Jammerbugt Kommune. Vi tilstræber at opnå et fodboldmiljø, der muliggør en DBU T-Licens i Jammerbugt Kommune. Denne licens vil betyde, at vi som fodboldklub skal fokusere og arbejde endnu mere målrettet på udvikling af ungdomsspillere. Samtidig vil en DBU-licens være en blåstempling af vores måde at arbejde med vores spillere på. Gennem vores talentarbejde ønsker vi, at udvikle spillere til alle niveauer i fodbold-Danmark.
Træningskoncept - talentsamarbejde
Som et led i udviklingen af ungdomsfodbolden i Jammerbugt Kommune har Jammerbugt FC, i samarbejde med Jammerbugt Kommune og Sparekassen Vendsyssel, startet talenttræning i efteråret 2014. Talenttræningen er nu målrettet U12-U13 men startede med U14, U15 og U16 årgangene.
Vintertræningstider på Kunstgræsbanen: Mandag 18.00 - 19.30