Nørhalne Cup
Jetsmark IF deltager som med-arrangør af Nørhalne Cup, som finder sted hvert år i Kr. Himmelfartsdagene.
Vi dækker overnatning på Pandrup Skole, Central Skolen, kampe på vores baner og bespisning på Pandrup Skole.
Nørhalne Cup Udvalget i Jetsmark IF består af:
Finn Larsen (Formand)
Henrik Steffensen (Ansvarlig for Central Skolen)
Bettina Guldager (Ansvarlig for Cafeteria/Telt)
Pia Steen Bjerring (Ansvarlig for Pandrup Skole og holdtilmeldinger)
Som klub deltager de fleste af vores ungdomsårgange også i selve turneringen, hvilket giver spillerne mulighed for en ekstra forårs turnering. Det er meger vigtigt at der til dette arrangement er stor forældreopbakning til at hjælpe de tre steder, hvor vi har aktiviteter. Man kan til enhver tid melde sig som frivillig hjælper til Nørhalne Cup ved at henvende sig til pia.steen.bjerring@mail.telenor.dk med ønske om hvor man gerne vil hjælpe - Cafeteria, Telt, Pandrup Skole eller Central Skolen.
Nørhalne Cup 2011 blev en kæmpe succes
Kr. Himmelfarts dagene dannede rammerne for årets Nørhalne Cup på vores baner og på skolerne i Kaas og Pandrup. Godt 500 fodboldspillere og deres trænere og ledere besøgte vores to skoler, hvor der var indkvartering i klasselokalerne. På Jetsmark Stadion blev første spilledag den helt store dag, der set med lokale øjne havde det helt store øjeblik, da Blokhus FC nærmest med sædvane tog en hjemmesejr hjem. Kampene fortsatte alle tre dage fra tidlig morgen til sen aften. Jetsmark havde 8 deltagende hold i år i alderen U9 til U15, hvilket også er langt mindre end tidligere år, hvor vi har været repræsenteret med 12 til 14 hold. Stævnet er som altid en stor oplevelse for spillerne, men tidskrævende for forældrene, der skal stå for al transport til og fra spillestederne foruden vagterne.. Det er sjovt at møde de mange forskellige danske og udenlandske hold, som vi aldrig møder i den hjemlige turnering. Sportsligt gik det rigtig godt for de fleste hold, der fik placeringer fra nr. 2 i toppen til nr. 3 fra bunden.
At solen valgte at skinne fra en skyfri himmel gjorde bestemt ikke stævnet ringere - specielt ikke for forældrene og de mange søskende der fulgte spillerne på spillestederne.
Stævnet har allerede nu fået mange positive tilbagemeldinger på både baner, skoler og turnering.
Der skal lyde en stor tak til de mange frivillige, der hjalp med at få afviklet stævnet og holde vagt på vores skoler. Alle inviteres til fest i forbindelse med klubbens JIF-dag, der afholdes 20 august 2011.
Med Sportslig hilsen
Jetsmark IF