Menu

25 år med DBU Fodboldskole

image
02. juli 2017 kl. 20:20

Ikke færre end 105 piger og drenge i alderen syv til 14 år har i den forgangne uge, driblet, sparket og spillet fodbold i forbindelse med, at Jetsmark IF for 25. gang i træk havde DBUs fodboldskole.

Dermed har klubben været med lige fra starten, og DBU havde i år valgt at fejre de 25 år sammen med jubilæet for EM-sejren i 1992 med et tema fra netop den slutrunde.

– Derfor havde vi temaerne England, Sverige, Frankrig, Holland og Tyskland, som Danmark jo mødte den gang, fortæller Søren Larsen, der stod for fodboldskolen.

Og hvert enkelt tema relaterede sig til en ting eller begivenhed fra de enkelte kampe, for eksempel en særlig dribling, eller at sparke straffesparkskonkurrence som i semifinalesejren mod Holland i 92.

– Det har været en rigtig god fodboldskole, og den har givet børnene og klubben en masse gode oplevelser. Den er med til at give børnene et tilbud her i sommer, holde liv og klubben og fastholde børnene til fodbolden, siger Søren Larsen.

Billeder fra 5 dejlige dage i Jetsmark IF med DBU Fodboldskole.

 

Luk