Klub-informationer
På denne side opdateres generelle klub-informationer så som:
- WebMaster for Jetsmark IF
- Klubdragt
- Klubbens vedtægter
- Benzin-bonus - hvordan bliver jeg tilmeldt?
- Kontingenter i Jetsmark IF
- Indmeldelser og udmeldeser
- De 10 forældrebud
- Børne attest
Benzin-bonus - hvordan bliver jeg tilmeldt?
OK støtter Jetsmark IF. Med et OK Benzin kort kan du få adgang til billig benzin og diesel.
Kortet skal oprettes med klubbens OK-registreringskode.
Koden er: 558237
Kortet er gratis og uden renter og gebyrer - Udfyld en oprettelsesfolder til et OK benzinkort. Folderen fås i klubhusets Cafeteria - spørg efter den. Se mere om OK-benzinkort og dets fordele via link fra forsiden af hjemmesiden.
Indmeldelse i Jetsmark IF
Indmeldelse sker ved henvendelse til trænerne, som udfylder en blanket med nedenstående oplysninger.
Hold
Fornavn
Efternavn
Adresse
Telefon/mobil
Fødselsdato og –år
Blanketten kan fås ved henvendelse i cafeteriet eller hos udvalgsmedlemmer i klubben.
Afleveres af trænerne i Cafeteriet eller i postkassen markeret med ’Til JIF Bestyrelse og Udvalg’.
Husk altid at få spillercertifikat for spillere der kommer til klubben. Gælder for U10 og ældre.
De 10 forældre bud
Fra www.dbu.dk
1. Mød op til træning og kamp - dit barn ønsker det.
2. Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen - ikke bare til din datter eller søn.
3. Giv opmuntring i både med- og modgang - giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.
4. Respekter trænerens brug af spillere - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
5. Se på dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser.
6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage - pres ikke.
7. Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.
8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.
9. Vis respekt for arbejdet i klubben - bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og
holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement.
10. Tænk på, at dit barn spiller fodbold - ikke dig!
Jetsmark IF: Politik mod pædofili
Jetsmark IF ønsker at sikre vores ungdomsspillere mod pædofili.
Det sker først og fremmest gennem en aktuel, tæt og åben dialog mellem forældre, trænere og ledere, som vi opfordrer alle til at bidrage til.
Dernæst benytter klubben sig af den kontrolmulighed cirkulæret om Bekendtgørelse af behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister §36 giver for at kontrollere, hvorvidt trænere eller holdledere, der er i direkte kontakt med børn under 15 år, er anmeldt eller dømt for pædofili.
Endvidere findes der opslag om emnet på opslagstavlerne i klublokalet.
Bekendtgørelsen tillader klubben at tjekke, hvorvidt trænere og holdledere er anmeldt eller dømt for pædofili i form af blufærdighedskrænkelse eller deciderede seksuelle overgreb mod børn under 15 år.
En konsekvent kontrol ud fra definerede og objektive kriterier medvirker til at skabe en fornemmelse af en vis tryghed i klubbens ungdomsafdeling. Kontrol af personer i Det Centrale Kriminalregister bør til gengæld ikke medvirke til at skabe en falsk tryghedsfornemmelse, idet registret alene omfatter personer, der formelt er anmeldt eller dømt for pædofiliforhold.
Rent juridisk og praktisk skal de pågældende trænere og holdledere give skriftlig samtykkeerklæring, før DBU og de enkelte klubber må søge oplysninger på de pågældende i registret.
Jetsmark IF vil ikke benytte sig af trænere eller holdledere, som er registreret i Det Centrale Kriminalregister.
Med Sportslig hilsen
Jetsmark IF