Jetsmark IF har ansøgt DBU om nyt spændende arrangement for SFO-børn til 2012.
’Kom ud af PomFRITTEN – brug bolden’, er en ny rekrutterings – og sundhedsaktivitet i DBU. Både drenge og piger - og pædagoger i landets SFO'er og fritidshjem, skal tilbydes en oplevelse af, at der er sammenhæng mellem fodbold og bevægelse, sundhed og godt kammeratskab igennem fodboldklubberne i Danmark. Aktiviteten er den første af sin slags, og den er bygget op omkring et samarbejde imellem klub og den lokale SFO eller fritidshjem.
Som et omrejsende "Fodbold, lege - frugtland" ankommer "Kom ud af PomFRITTEN" til Jeres klub og tager børnene med på en mission sammen med Agent SuperSund for at redde frugter og grøntsager fra udryddelse. Den farlige Grev Mug er på spil. DBUs to instruktører alias Agent SuperSund og Grev Mug, samt 4-6 pædagoger fra den eller de SFO/fritidshjem i vælger at invitere, suppleret op med 6-8 hjælpere/trænere/forældre fra klubben sørger alle for, at børnene får nogle sjove timer med fodbold i trygge omgivelser.
Agent SuperSund vil lede børnene igennem missionen, og Grev Mug vil drille dem lidt undervejs, men vil også under afviklingen hjælpe både klubbens hjælpere og de deltagende pædagoger igennem stationerne med gode råd og vejledning om, hvordan man kan forene fodbold og leg.
Efter "Kom ud af PomFRITTEN" - brug boldens besøg, får I som klub muighed for at invitere børnene til træning i klubben efterfølgende via et ’Invitation til træning’-postkort, og det eller de besøgende SFO/fritidshjem får en vejledning med hjem som kan hjælpe dem hjemme i institutionen til fremover at arbejde videre med fodbold, bevægelse og sundhed. Det eneste kriterie for at kunne ansøge om aktiviteten er, at I efterfølgende både kan tilbyde træning i klubben til de fremmødte piger og de fremmødte drenge.
Læs mere om dette nye initiativ fra DBU på http://www.dbu.dk/boern_og_unge/events_og_staevner/Pomfritten/fakta.aspx